Jeg har lige købt en Rip Curl stråhat -ikke til mig selv, men til min mand, som simpelthen ikke ejer den mindste sans for mode og stil. Og jeg er bare så træt af at se ham rende rundt med de samme gamle caps, som han havde på dengang, hvor vi mødte hinanden i tidernes morgen. Dengang syntes jeg dog at det var frækt og lækkert -sådan rigtig slem gadedrengs stil. Og det var tilsyneladende noget, der passede og tiltalte mig. Dengang.

Gamle mennesker

Nu er vi bare ikke de samme unge og tåbelige mennesker længere, som vi var dengang. Vi har begge for længst rundet de fyrre -og så er der altså ikke særlig meget lækkert og frækt over manden, når han render rundt og til forveksling ligner en stor dreng. Bagfra. Og når han så vender sig om kan man konstatere, at det er ikke en dreng. Det er en voksen mand. Med hængebug, rynker og poser under øjnene. Så egentlig er der god brug for en hat. Synes bare ikke at den går længere med de der kasketter. Man kan jo ikke have ham med nogen steder i den mundering.

Jagten på hatten

Så mor her har været på indkøb. Hatte indkøb. Og jeg har virkelig været opfindsom og kreativ, hvis jeg selv skal sige det. Har været hele vejen rundt og haft fingrene i alt lige fra strikkede, bløde hatte, hårde bowler hatte og engelske six-pence og den helt klassiske Bogart hat var også lige oppe at runde. Men det var ikke helt rigtigt, jeg kunne ikke se min mand med nogen af dem på toppen. Så jeg kom tomhændet hjem og måtte endnu engang acceptere kasketterne.

På med Rip Curl

Næste forsøg forgik på nettet. For jeg nægtede at give op og skulle trækkes med min mand i hans umulige kasketter. Og det var heldigt! Her fandt jeg lige præcis det, som jeg ikke havde kunnet finde på min lange vandring ude i byen. En stråhat! Det var ikke lige det, som jeg havde forestillet mig -men jeg tror, at den er lige i øjet. God skygge og aldersmæssigt svarende. Og nu er den på vej. Den kommer på fineste vis til at dække både den manglende manke og rynkerne i panden. Glæder mig til at se min mand i skyggen af Rip Curl.