Gode råd og erfaringer !

Jeg vil gerne dele en masse gode oplevelser med jer læsere derude. Og vil jævnligt opdatere min blog her på siden.

Whiite og sort

Lyder det skørt? Det er det ikke. Min nye Whiite er sort. Og helt igennem skøn. Sådan en rigtig klassiker, som vi slet ikke kan leve uden. Den lille sorte. Bare altid et sikkert hit! Kan bruges til hverdag og til fest, skal bare styles på den rigtige måde, så er det en sikker vinder.

Fødselsdagen

Og det skal den. Bruges til hverdag og fest. Den skal faktisk gøre sin debut i aften til min søsters 35 års fødselsdag. Og jeg er temmelig sikker på at den bliver en succes. Festens sorte perle. Uhh, jeg glæder mig allerede til at krybe i den sammen med mine super tjekkede stilletter! Jeg bliver lidt af en sag! Og det er også nødvendigt. For min søster har lovet mig at der vil troppe ikke mindre en tre ungersvende op til festen. Og en af dem vil jeg have med mig hjem. Det er planen.

Ene og alene

Jeg er nemlig blevet træt af at modtage indbydelser til mig plus et spørgsmåls tegn… Det er ellers gået fint indtil videre og jeg har klaret mig igennem mine første 32 år på egen hånd. Og har i sandhed nydt hver en dag! Det er bare skønt at have dagen og lejligheden helt for sig selv. Alt er op til mig og der er ingen, der har noget at skulle have sagt, når der lægges planer for fremtiden. Det passeer mig fint. Rigtig fint. Tror jeg er en rigtig enspænder. Sød pige, nem at snakke med. Men lidt af en enspænder.

Der er liv!

Nu er det bare sådan at vi tilsyneladende er udstyret med æggestokke. Altså os hunkønsvæsner. Og de er begyndt at røre på sig. Og det er ikke noget at spøge med. Jeg har ellers tidligere med uro og forbavselse set til, når mine veninder en efter en er blevet ramt af dette naturens under, æggestokkenes kampråb. Og de er bukket under en efter en. Nu er turen så kommet til mig. Og som sagt. Det er stærke kræfter vi er oppe imod og jeg har bidt i det sure æble og erkendt, at nu må det være. Jeg må opgive mit single liv. Ofre mig for tosomheden og blive en del af et par. Så der kan komme gang i reproduceringen.

Faderen

Og første skridt skal altså tages i aften -med hjælp fra min sorte Whiite. Han skal bare være der! Og jeg skal gøre mit bedste for at få ham i hus. Min kommende mand, faderen til mit barn. Det bliver spændende at møde ham. Min søster har lovet at der er mindst en i udvalget, som vil falde i min smag. Håber han har et godt job. Han skal ikke være sådan en intellektuel tørvetriller med hornbriller og hentehår. Så hellere en håndværker med hænderne skruet godt på. Jeg har rigelig tankeaktivitet. Så den del af tingene skal jeg nok tage mig af.

Lys eller mørk

En håndværker. Ja, det lyder meget godt. Og så må han også gerne have lidt stil. Og sans for orden. Han må gerne være lyshåret, men jeg tror at vores barn bliver kønnere, hvis han er mørkhåret. Og det er jo også værd at have med i overvejelserne, ikke? Det er jo videnskabeligt bevist at smukke mennesker er lykkeligere. Og vi skal have et lykkeligt barn, det er klart.
Så det er altså planen. En mørkhåret håndværker, der ikke nødvendigvis skal være den skarpeste kniv i skuffen. Så det fortsat er mig, der har bukserne på i hjemmet. Det bliver bedst sådan.

Kom så Whiite!
Jeg må hellere komme i gang med krigsmaling og lokke duftene. Alle midler skal sættes ind. Så jeg kommer tilbage med min kommende mand. I min lille sorte Whiite, som forhåbentlig ryger af i løbet af natten.

Category: Mode

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*